Arbejdet op mod kommunalvalget er i fuld gang. Vi er snart klar med en kandidatliste, der bestemt kunne have haft flere navne på, men omvendt er det en stærk liste, der helt sikkert vil føre en fremragende valgkamp. Vi har afholdt gode møder i gruppen. Kandidatgruppen skal vi have godkendt mandag den 2. juni, ved en ekstraordinær kredsgeneralforsamling i Bjerndrup forsamlingshus. Jeg håber vi ses.

Vi opstiller sideordnet, men alligevel har rækkefølgen på stemmesedlen af betydning, så derfor afholder vi en urafstemning i løbet af juni måned.

Spændende!

Vi var på dyrskuepladsen, og tak til alle i, der deltog og gjorde os synlige. Mange gode snakke med besøgende blev det til, men også en læring i, hvor mange balloner og bom der skal til, når pladsen er fyldt med skoleklasser, børnehaver m.m.

Næste arrangement bliver Kliplev Mærken den 14. og 15. juni.

Lad os være lige så synlige.

Stor tak til I, der har meldt jer til Stafet For Livet. Der er plads til mange flere. Når vi nærmer os, afgør vi, om vi skal have vores telt derop, eller om vi nøjes med at være på pladsen.

Karsten Meyer Olesen
Kredsformand.

I disse dage er der både på Facebook og i JyskeVestkysten mange beretninger om borgeres oplevelser af Jobcentret i Aabenraa – jeg er også blevet interviewet – og som vi altid ved så skriver JV det de vil og giver deres historier den vinkel de selv ønsker.

Jeg har dyb respekt for og er ked af det på de borgeres vegne, som går fra jobcentret med en oplevelse af ikke at være blevet mødt værdigt eller respektfuldt, jeg forklejner overhovedet ikke på nogen på måde deres oplevelser. MEN en jobcentersag har mange sider, og ikke kun borgerens, der er også medarbejderens, forvaltningens, politikkernes og ikke mindst lovgivningens side af samme sag – og så skal vi alle værne respektfuldt om borgerens personfølsomme oplysninger. Det er på den ene side helt naturligt og på den andens side desværre uheldigt, at det “kun” er borgerens side af sagen som kan fremlægges i medierne – hverken medarbejderne eller os som politikkere kan eller for den sags skyld vil, udtale os om enkeltsager.

Det jeg som socialdemokratisk formand for arbejdsmarkedsudvalget kan sige noget om er jobcenterets praksis samt vores politiske holdning og tilgang. Et enigt arbejdsmarkedsudvalget – på tværs af alle partierne, har den holdning at de borgere, ca. 7000 om året som kommer i vores jobcenter SKAL behandles værdigt og i Aabenraa kommune følger vi lovgivningen, uanset om vi er enige i lovgivningen eller ej, og vi råder og anbefaler ALLE til at klage til enten jobcenteret eller ankestyrelsen hvis borgeren ikke er enig i den afgørelse der er truffet eller den sagsbehandling de er blevet mødt med.

Det er den direkte årsag til, at vi i Aabenraa kommune har flere sager i ankestyrelsen end de feste andre kommuner – borgerens retssikkerhed er meget vigtig for os i Aabenraa, og når vi altid gør vores ypperste for at følge lovgivningen er det også vigtigt for jobcentret og for os politikkere, at borgens sag får det udfald der er plads og rum til i lovgivningen.

Aabenraa kommune får medhold i ca. 85 % af de klager der sendes til Ankestyrelsen – de sidste 15 % som sendes hjem til fornyet behandling er oftes fordi der mangler dokumenter eller lignende i sagen før den kan behandles af Ankestyrelsen. I de sager hvor Ankestyrelsen beslutter Aabenraa kommune har taget en forkert beslutning ændre vi straks afgørelsen over for borgeren. I 2024 afgjorde jobcentret i Aabenraa ca. 15.000 sager – deraf blev 329 indklaget til Ankestyrelsen, 104 deraf blev hjemsendt til fornyet behandling eller ændret – og ja egentligt er en forkert afgørelse i princippet en for mange, men hvor der arbejder mennesker med mennesker i så kompliceret og følsomme sager i en så kompliceret lovgivning, sker der fejl og når det sker retter vi det straks – men jeg er nødt til at sige at 104 forkerte afgørelser ud af ca 15.000 synes jeg som formand faktisk er utroligt flot arbejde af medarbejderne på jobcentret.

Jeg får af og til henvendelser fra borgere som ikke forstår jobcentrets afgørelse – jeg går altid i positiv dialog med dem og henviser til vores Borgerrådgiver – og han får heldigvis mange henvendelser fra borgerne i Aabenraa kommune og hjælper dem med deres rettigheder og muligheder, Borgerrådgiveren er en af de vigtigste medarbejder i Aabenraa kommune – vi vægter nemlig borgeres retssikkerhed meget højt og det kan han medvirke til at indfri.

Der er i øjeblikket en tilfredshedsundersøgelse i gang blandt jobcentrets borgere, det er en undersøgelse som KL laver hvert år, jeg giver en tilbagemelding til jer når vi kender resultatet – den seneste undersøgelse viste at over 85 % var tilfredse eller meget tilfredse med jobcentrets behandling. Jeg ved at de borgere som ikke får medhold i deres sag bliver presset max på deres personlige forsørgelsesgrundlag, og jeg kan faktisk godt forstå de bliver frustrert, vrede og ked af det – men vi er ikke herre over beskæftigelseslovgivningen, den er yderst kompliceret og den bliver heldigvis også meget snart ændret, det kommer der snart et indlæg om her i nyhedsbrevet fra mig – er du nysgerrig eller vil du gerne have noget fra dette skriv uddybet, er jeg som altid klar til en dialog.

Mange hilsner fra Dorrit Knudsen

Jeg har netop haft den store fornøjelse at deltage i NORMAB 25 i Lofoten – et nordatlantisk og baltisk samarbejde under UNESCOs Man and the Biosphere-program. Lofoten er et af de områder i Norge, der arbejder for at opnå status som UNESCO biosfæreområde – og det var både inspirerende og lærerigt at få lov at være med.

Noget af det mest tankevækkende, jeg tager med hjem, er hvor hurtigt et biosfæreområde bliver for småt. Ikke kun i geografisk forstand – men fordi det ofte udvikler sig til at være en naturlig katalysator for bæredygtig udvikling.

Biosfæreområder har nemlig en vigtig opgave: at bidrage til løsninger på globale udfordringer gennem lokale initiativer. Det sker aldrig på samme måde to steder – for hvert område har sin egen kultur, sine egne erhverv og sin egen natur. Det blev særligt tydeligt i Nordsverige, hvor rensdyrs vandringsruter er afgørende for både erhverv og miljøplanlægning. Det er præcis denne lokale forankring, der gør biosfæreområder så vigtige – og så effektive.

Det har overrasket mig positivt, hvor meget biosfæreområder faktisk rykker. De bliver ikke bare grønne mærkater eller visioner på papir, men konkrete platforme for samarbejde, nytænkning og langsigtet udvikling – lokalt, nationalt og internationalt.

Derfor er det også en stor gave at få lov at være med i dette arbejde. Vi har tredje og sidste møde i 17.4-udvalget i slutningen af juni, hvorefter vi udarbejder rapport og anbefalinger, som afleveres til august.

Jeg er kun blevet bekræftet i, at et UNESCO biosfæreområde i Grænselandet ikke kun vil styrke det grænseoverskridende samarbejde – men også kan fremme samarbejdet mellem kommunerne Sønderborg og Aabenraa. Ja, måske vigtigst af alt: det interne samarbejde på tværs af forvaltninger og fagområder.

Der er stadig et stykke vej, men potentialet er stort – og viljen er der.

Verden ændrer sig hurtigt – især når Donald Trump sætter tempoet.

På kort tid har vi set Trump skifte kurs igen og igen: Fra at ville købe Grønland, til at afskaffe og genindføre told på tværs af grænser, og fra at kalde Putin en fornuftig leder til nu at omtale ham som “komplet tosset”.

Det er et klart signal: Den tidligere præsident forsøger at genindtage den globale scene – men denne gang med mere kaos end klarhed.

Efter det voldsomme russiske angreb i Ukraine forrige weekend, hvor mindst 20 personer mistede livet, har Trump pludselig skruet op for retorikken mod Rusland. Det sker efter måneder, hvor han ellers har forsøgt at positionere sig som manden, der på 24 timer kunne afslutte krigen. Fire måneder senere er krigen ikke stoppet – tværtimod intensiverer Rusland sine bombardementer og militære aktiviteter.

Kongressen skrider til handling
Men Trump står ikke alene. I Kongressen er der faktisk et flertal – og det på tværs af partiskel – for markante sanktioner. Ikke bare mod Rusland, men også mod de lande, der stadig importerer russisk energi. Der tales om en straftold på op mod 500% til de lande. Det er et drastisk skridt, som kan få stor geopolitisk betydning – og som viser, at selv blandt Trumps egne er tålmodigheden med Rusland ved at slippe op. Men det vil potentielt ramme Europa hårdt.

Lavrov går til personligt angreb
I Rusland svarer man igen. Udenrigsminister Sergej Lavrov langer nu direkte ud efter Trump – ikke bare politisk, men også personligt. I et opsigtsvækkende interview antyder han, at Trump er “mentalt overbelastet”, og han bruger vendinger, der i russisk kontekst opfattes som en indirekte måde at kalde ham svag eller ligefrem kvindagtig. Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt tonen er skiftet mellem de to ledere, der tidligere udvekslede venligheder.

Et styrket NATO?
Midt i dette diplomatiske stormvejr er det værd at overveje: Kan den øgede spænding faktisk føre til et styrket NATO-samarbejde? Når Rusland viser tænder, og USA – trods interne stridigheder – reagerer samlet, kan det give en ny dynamik i alliancen. For første gang i lang tid er der måske udsigt til en mere samlet vestlig front over for Rusland.

Verden forandrer sig – og vi mærker det helt herhjemme
Når verdens stormagter skifter kurs fra den ene dag til den anden, skaber det usikkerhed – også for os i Danmark. Ikke kun sikkerhedspolitisk, men også økonomisk og politisk. Vi kan ikke tage stabilitet for givet, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi værner om internationale samarbejder som NATO og EU, hvor fællesskab og forudsigelighed stadig vægter højere end personlige luner og politiske udspil fra dag til dag.

En lun forårsdag i april lagde jeg vejen forbi miljøminister Magnus Heunicke. Der var – som det sig hør og bør – kaffe på kanden, og samtalen gik hurtigt i gang. For Magnus er ikke bare en vanvittigt dygtig minister; han brænder for sit område, han kender sit stof – og vigtigst af alt: han lytter.

Vi fik sat fokus på nogle af de lokale miljøsager, der trænger til at blive set i et større perspektiv. For som jeg sagde til Magnus: Hvad er lovgivning egentlig værd, hvis den i praksis spænder ben for de bæredygtige og langsigtede løsninger, vi har brug for – både lokalt og nationalt?

Det forstod han straks. Og det er præcis dét, der gør Magnus til en god minister: evnen til at koble lovgivning med virkelighed, og til at forstå, at den grønne omstilling ikke kun skal rulles ud fra et skrivebord i København – men også skal give mening ved kysten i Sønderjylland.

Jeg værdsætter både vores samarbejde og venskab højt. Der er brug for politikere, der tør lytte – og handle.

Skrevet af Theis Kylling Hommeltoft, folketingskandidat.

Vi ved det alle efterhånden, naturen lider, vores fjorde er døde eller døende, fuglearter er kraftigt nedadgående og nogle er ikke længere eksisterende i Danmark, insekterne er kraftigt nedadgående, generelt er artdiversiteten meget lidende. Det kræver handling at rette op på det og vi skal rette op på det. Men indtil videre er det mest blevet til snak.

Med udgangen af 2024 blev der landet en politisk rammeaftale mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre om en gennemgribende genopretning af vores natur også kaldet den Grønne Trepart. Den Grønne trepart er så ambitiøs, at den har fået sit eget ministerium med Jeppe Bruus som minister.

Med aftalen afsættes der omkring 43 milliarder kr. Desuden afsættes 80 mio. kr. til genopretning af havnaturen i de marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

Når aftalen er implementeret, så vil Danmark få markant mere skov – hele 250.000 hektar, svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen. Derudover skal 140.000 hektar, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, omlægges til natur.

Med aftalen sættes også et mål for kvælstofindsatsen, hvor der tages udgangspunkt i scenarie 1 fra rapporten om Second Opinion – med undtagelse af Bornholm. Det svarer til et nationalt indsatsbehov for kvælstofreduktioner på 13.780 tons.

Med aftalen vil der fortsat være en stærk fødevareproduktion i Danmark, men en del af det areal, der i dag bruges til landbrugsproduktion, skal i fremtiden bruges til noget andet. Det gælder bl.a. heder, enge, ådale og moser.

Der skal åbnes seks nye naturnationalparker, ved udgangen af 2030. Samlet etableres der dermed 21 naturnationalparker i Danmark.

Til at varetage det konkrete arbejde, etableres der 23 lokale treparter (tidligere vandoplandsstyregrupper), som samlet skal dække hele landet. De lokale treparter skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov. De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline ultimo 2025 og skal være en fuldt dækkende plan for indfrielse af indsatsbehovet.

Aabenraa kommune deltager i tre lokale treparter, treparten for vadehavet, trepart for Lillebælt og trepart for Kruså/Vidå hvor vi har formandsposten. I Kruså/Vidå sidder der repræsentanter for Sønderborg, Haderslev, Tønder og Aabenraa. Derudover sidder der en repræsentant fra Spiras og sønderjysk landbrug samt to fra Danmarks Naturfredningsforening og en fra miljøstyrelsen.

Som udgangspunkt baserer udtagningen sig på frivillige aftaler med den enkelte landmand og det er min oplevelse, at landmændene er med på at der skal ske noget – de vil gerne og de ved godt hvor de nyttige jorde er. Men det handler også om kompensation for det tabte og det er naturligvis forståeligt.

Vi får travlt, for allerede med udgangen af 2025, skal udpegningen af lavbundsjorde og andre arealer ligge klar og være indberettet i et program der hedder MARS. Og undervejs i processen skal vi være enige kommunerne imellem hvilke jorde der skal udtages, sådan at det lokale mål opnås. Udpegningen skal behandles politisk i udvalg og byråd og være færdig i december måned.

Grøn trepart er det redskab vi har ventet på i kommunerne. Selvom miljøarbejdet i dette byråd har været ambitiøst og vi har gennemført mange gode tiltag, så kommer dette til få massiv positiv indvirkning på miljøet. Med grøn trepart kan vi skabe en mærkbar forandring på vores havmiljø og på udledningen af CO2 fra landbrug. Samtidig så får vi mere fri natur og skov, hvor naturen kommer til at råde uden regulering fra mennesker og det er der behov for hvis vores artsdiversitet skal genoprettes.

Med den grønne trepart har vi også afskaffet bokseringen. Den traditionelle kamp mellem miljøforkæmpere og landbrug er skiftet ud med dialog og samarbejde. De møder jeg har deltaget i, er foregået i en ordentlig tone og i respekt og forståelse for hinandens ståsted samt med et fælles mål for øje. Det øger succesraten væsentligt når vi kan samarbejde i stedet for at skændes, så jeg er optimistisk for at vi når i mål.

Erik Uldall Hansen

Formand Grøn trepart Kruså/Vidå.

Medlem Grøn trepart Vadehavet og Lillebælt

Den 1. oktober deltog jeg i Folketingets åbning – en stor oplevelse, som endnu engang mindede mig om det ansvar og den stolthed, jeg føler ved at repræsentere Aabenraa Kommune og Sønderjylland. Tidligere i år havde jeg fornøjelsen af at sidde som midlertidigt medlem af Folketinget fra januar til udgangen af aprilj, da jeg som 1. suppleant vikarierede for vores politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen. I den periode arbejdede jeg målrettet på at bringe de sønderjyske perspektiver ind i landspolitikken og vise, hvad vores landsdel har at tilbyde.

Derfor glædede det mig utroligt, da jeg modtog en invitation til Folketingets åbning. En invitation jeg ikke kunne takke nej til. Dels trak muligheden for at gense mine gode kammerater på Borgen, mens også ansvaret for, at udnytte og bruge de muligheder denne adgang giver for, at sætte vores landsdel på deres bevidsthed og aftale besøg.

Sønderjylland står til stadighed som et eksempel på, hvordan forskellige kulturer og mindretal kan leve side om side i fred og respekt. Vores historie med afstemningen i 1920, hvor vi gennem dialog og demokrati fastlagde grænsen, har skabt et forbilledligt samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Når vi ser på de konflikter, verden står i i dag – ikke mindst krigen i Ukraine – er den sønderjyske grænsedragning en model for, hvordan fred kan skabes gennem demokratiske afstemninger og gensidig respekt for mindretal på begge sider af grænsen.

Jeg er stolt af at bære dette historiske perspektiv med mig, både som byrådsmedlem og folketingskandidat, og hver gang jeg træder ind på Christiansborg, føler jeg, at jeg står på skuldrene af de sønderjyder, der før mig har arbejdet for fællesskab og forståelse.

Med venlig hilsen

Theis Kylling Hommeltoft
Folketingskandidat S-Aabenraa