Om Sønnen og Genforeningenshaveparken
Om Sønnen og Genforeningenshaveparken af Signe Bekker Dhiman
Vi har i kultur- og fritidsudvalget haft besøg af Billedkunstrådet, som har et ønske om at sætte et nyt kunstværk op ved skøjtebanen i Aabenraa. Det har de ikke gjort for at puste liv i den debat, der kom i forbindelse med flytningen af Sønnen, som tidligere stod på pladsen, men fordi de ser nye muligheder for pladsen.
I den oprindelige debat, vi for halvandet år siden havde i udvalget om placeringen, var der to stærke fagligheder, der talte for to forskellige placeringer; den kunstneriske og den historiske.
Ejler Schütt har nu endnu en gang skrevet et læserbrev om sagen, hvor han bruger den historiske som argument for, at Sønnen skulle være forblevet på sin tidligere placering.
Selvom viceborgmesteren hører til et af byrådets ældre medlemmer, er det næppe hans egen erindring om Genforeningen, der ligger til grund for dette argument. Men hvor hans argument så kommer fra, kan nok kun han selv svare på. Det fremgik i hvert fald af sagsfremstillingen ved sagens oprindelige behandling, at “Formand for Historisk samfund for Sønderjylland og formand for Aabenraa Byhistoriske Forening har foreslået at mindesmærket for H. P. Hanssen flyttes hen til Folkehjem i forbindelse med anlæggelse af Genforeningsparken.”
Da vi senest på i udvalget drøftede Genforeningshavens placering ift. historiske begivenheder med Billedkunstrådet, var konklusionen den samme. Der er ingen. Som det er beskrevet i Sprogforeningens Almanak fra 1948, blev mindesmærket placeret i anlægget foran det daværende amtshus i kraft af, at det var i Aabenraa By, H. P. Hanssen havde haft sit virke.
Mindesmærket blev i øvrigt ikke placeret ifm. Genforeningen, men 27 år efter. Og nu, i 100-året efter samme, har vi lavet en geografisk historisk funderet park ved Folkehjem til minde om begivenhederne og det valg, befolkningen traf. Historisk set er det her, H. P. Hanssen bør mindes.
Jeg er enig med Billedkunstrådet i, at flytningen af monumentet har efterladt et tomrum – og dermed en oplagt plads til et nyt kunstværk. Dette var også grunden til, at jeg i sin tid oprindeligt hældte til, at Sønnen skulle blive stående der; pladsen er oplagt til at vække både nysgerrighed, forundring og begejstring. Men det skal være et kunstværk, der passer ind i det livlige og urbane rum, der nu er imellem H. P. Hansens Gade og Madevej.
Pladsen er ikke længere, hvad den var. Et nyt kunstværk vil ikke (som JydskeVestenkysten ellers skriver) være en adoption – for “familien” er slet ikke den samme længere; den er blevet et rum for leg og socialt liv.
At Ejler Schütt mener, et sådant kunstværk skal bidrage til at fastholde, at stedet skal hedde Genforeningshaven, mener jeg ikke, han kan tillægge Billedkunstrådets henvendelse; men det kan han selvfølgelig heller ikke vide, når han ikke selv har siddet med til mødet, hvor det blev gjort helt klart. Det nye kunstværk skal netop pege på det, der er – og måske også det, der kommer. Grænselandet anno 2020.
Og når nu vi er ved det med navnet, er vi i byrådsgruppen vist næppe de eneste, der har svært huske, hvad der er hhv. Genforeningshaven og -parken. Derfor mener vi også, det er på tide at se på en “opdatering” af den del. Og lad mig så lige komme anklagerne om “historieløshed” i forkøbet: I den oprindelige sagsbehandling anbefalede de tidligere nævnte historiefaglige ligeledes, at “Genforeningshaven får et nyt navn, som ikke har relation til Genforeningen, hvis mindesmærket flyttes.” Derfor mener vi også, det er oplagt at tage navnet op genovervejelse – og naturligvis inddrage borgerne i processen omkring dette. Personligt tror jeg, der vil være mange, der har et godt forslag til et passende navn til et sted, som bliver brugt af bedt et udsnit af kommunens borgere?
Signe Bekker Dhiman, medlem af kultur- og fritidsudvalget