Andrea Terp: 281021 Nærsygehuse med de nære sundhedstilbud.

Nærsygehuse med de nære sundhedstilbud.

Næsten alle danskere er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. For mange betyder det, at de skal køre langt for at få taget en blodprøve, et røntgenbillede eller et andet tjek. Det er en konsekvens af de seneste årtiers centralisering af sygehusene.

For mange mennesker er det ofte langvarige forløb med mange kontakter til sundhedsvæsenet. Det kan være mennesker med kroniske sygdomme, mennesker med en psykiatrisk lidelse eller ældre mennesker med medicinske udfordringer.
Vi har derfor brug et sundhedsvæsen tættere på, hvor det er muligt lokalt at få lavet røntgen, taget en blodprøve, lavet en høreprøve, få justeret høreapparatet og andre kontrolbesøg.

Nærsygehusene skal etableres i et samarbejde med kommunerne, praktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsaktører. Helt andre specielle aktører kan også sagtens være en del af sundhedstilbuddet. Det er vigtigt for mig, at tilbuddene i nærsygehusene afspejler de særlige lokalebehov.

Sundhedshuset i Haderslev er et rigtig godt eksempel på et fælles projekt.
Sundhedshuset rummer bl.a. lokalpsykiatri, misbrugsbehandling, lægeklinik, røntgenfunktion, mammografi m.fl.

De nære sundhedstilbud er et område jeg vil prioritere meget højt og kæmpe for i det nye Regionsråd.

Andrea Terp
Bjergholt 3, 6200 Aabenraa
Regionsrådsmedlem og kandidat for Socialdemokraterne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune