Måned: oktober 2021

Andrea Terp: 281021 Nærsygehuse med de nære sundhedstilbud.

Nærsygehuse med de nære sundhedstilbud.

Næsten alle danskere er hvert år i kontakt med sundhedsvæsnet. For mange betyder det, at de skal køre langt for at få taget en blodprøve, et røntgenbillede eller et andet tjek. Det er en konsekvens af de seneste årtiers centralisering af sygehusene.

For mange mennesker er det ofte langvarige forløb med mange kontakter til sundhedsvæsenet. Det kan være mennesker med kroniske sygdomme, mennesker med en psykiatrisk lidelse eller ældre mennesker med medicinske udfordringer.
Vi har derfor brug et sundhedsvæsen tættere på, hvor det er muligt lokalt at få lavet røntgen, taget en blodprøve, lavet en høreprøve, få justeret høreapparatet og andre kontrolbesøg.

Nærsygehusene skal etableres i et samarbejde med kommunerne, praktiserende læger, speciallæger og andre sundhedsaktører. Helt andre specielle aktører kan også sagtens være en del af sundhedstilbuddet. Det er vigtigt for mig, at tilbuddene i nærsygehusene afspejler de særlige lokalebehov.

Sundhedshuset i Haderslev er et rigtig godt eksempel på et fælles projekt.
Sundhedshuset rummer bl.a. lokalpsykiatri, misbrugsbehandling, lægeklinik, røntgenfunktion, mammografi m.fl.

De nære sundhedstilbud er et område jeg vil prioritere meget højt og kæmpe for i det nye Regionsråd.

Andrea Terp
Bjergholt 3, 6200 Aabenraa
Regionsrådsmedlem og kandidat for Socialdemokraterne

Christian Panbo: 14102021 Usandt svar er ikke o.k.

Usandt svar er ikke o.k.

Christian Panbo, byrådsmedlem for Socialdemokraterne i Aabenraa Kommune,

Løgumklostervej 311, Aabenraa, skriver:

https://jv.dk/artikel/usandt-svar-er-ikke-o-k

Læserbrev: I et læserbrev 08.10.2021 måtte jeg forholde mig til JydskeVestkystens regel om 250

ord.

En undersøgelse fra maj 2016 i klasseværelse 156 var ikke nævnt og i depotrummet ved

gymnastiksalen er fundet misfarvede krydsfiner, loftforskalling og profilbrædder.

Som byggefaglig person, menneske og politiker er det min pligt at afdække/gøre opmærksom på

særdeles vigtige konstruktionsfejl. Disse beskrivelser kalder borgmester Thomas Andresen (V),

Kirsten Nørgård Christensen (V), Erwin Andresen (SP), Jette Julius Christiansen (DF) og Ejler

Schütt (LA), at jeg forsøger at føre bevis for, at Fjordskolen er en dårlig skole. Det passer ikke!

Ovennævnte politikere taler direkte usandt, når de skriver, at jeg aldrig er kommet med

budgetoplæg til en ny skole. November 2017 havde jeg et læserbrev i JV, hvor jeg fremlagde et

budget l 120.400.000 kr.

Kvadratmeterprisen hentede jeg hos kommunens rådgivere. Endvidere tegnede jeg en grundskitse

på 2185 m2 til den nye afdeling A ud fra en nøje beskrivelse af behovet.

Jeg beviser kun, at bygningerne i Kruså ifølge 7 ingeniørrapporter er i rigtig dårlig forfatning. Jeg

VIL gerne Fjordskolen og roser underviserne, børnene og deres pårørende under særdeles svære

forhold.

Endvidere holder jeg af såvel Kruså som Aabenraa, men af forskellige årsager.

Aabenraa har ca 100 muligheder for læringsfaciliteter, men i Kruså er der desværre ganske få.

Handicaporganisationerne og handicaprådet frarådede også en flytning.

Ovennævnte partier troede, de kunne spare en million ved flytning, det holdt heller ikke.

Alle rapporter, tal samt læserbreve er tilgængelige for alle borgere på Egelund 5, inklusiv kaffe.

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune