Jan Stubberup: Nyt fra Kredsen

Kære medlemmer

Så står sommeren for døren og vi er stadig ikke helt åben i vores del af verdenen. Vi har dog i Danmark efterhånden så meget styr på det, at vi begynder at åbne igen.

Alle børn er kommet tilbage til skolen, næsten alle er kommet på arbejde igen, og lige netop i dag er der udsigt til en kontrolleret åbning af vores grænser pr. 15 juni.

En kontrolleret åbning, der stiller krav til dem der kommer og besøger os, men i høj grad også når vi besøger Tyskland. En sommer hvor de fleste af os kommer til at holde ferie i Danmark. Det tager vi nok ikke skade af og ferielandet har brug for os.

Vi har stadig ikke fået afholdt vores kredsgeneralforsamling, da større forsamlinger endnu ikke er tilladt. Den 15. juni holder vi kredsmøde hvor den nye dato til kredsgeneralforsamlingen bliver vedtaget.

Vi går en spændende sommer og efterår i møde, og vi får lidt travlt, da en del aktiviteter i kredsen er blevet udsat pga. coronaen.

Som de fleste nok har bemærket, har vores Nyhedsbrev fået nyt udseende samt andet layout, vi håber det efterhånden virker tilfredsstillende. Hvis der er noget i gerne vil have ændret, ris eller ros, så vil vi gerne høre fra jer.

En god for sommer til jer alle, og jeg håber snart vi kan ses fysisk igen.

 

Med venlig hilsen

Socialdemokratiet Aabenraa kredsen

Jan Stubberup

Tlf. 51536517

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune