Christian Panbo og Egon Madsen: Dyrere løsning

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 20. maj, skulle vi beslutte placering af et stykke cykelsti langs Hærvejen i Rødekro til Plantevænget.
Christian Panbo og jeg foreslog den østlige side af Hærvejen, da skolebørnene så kunne komme over Hærvejen ved det eksisterende helleanlæg som er delvist belyst.
Et flertal besluttede sig desværre for en placering på den vestlige side af Hærvejen.
Men den placering er ikke uden både økonomiske- og sikkerhedsmæssige omkostninger.
1. Den vestlige placering koster 250.000,- ekstra til et helleanlæg.
2. Skolebørnene skal krydse Hærvejen i fuldstændig mørke, da der ikke er afsat midler til belysning.
3. Beboerne ønsker den østlige placering.
Det kan godt virke forvirrende ind imellem, idet vi det ene øjeblik skal spare, og det næste beslutter et projekt som er både dyrere og mindre trafiksikkert.

På Christian Panbo og egne vegne

Egon Madsen

Kommentar

  • Som handicappet synes jeg, I skulle sørge for, at handicappede får et godt liv med gode proteser, der giver dem god mobilitet – herunder god træning. Mine første 5 år uden højreben har været et forsøg fra kommunens side at gøre mit liv til et helvede. I skulle skamme Jer!
    Fra erhvervsglade i byen har jeg mere end én gang hørt, at jeg burde sidde i min kørestol og smile, mens jeg vinkede til erhvervslivet. Det er ubehageligt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune