Jan Stubberup: Nyt fra Kredsen

1. maj står for døren og vi kan ikke mødes – det er lidt mærkeligt og vi må håbe, at det er eneste og sidste gang. Jeg fornemmer en kommende lempelse snarest, om den bliver stor er jeg ikke sikker på, men vi ved mere efter den 10. maj.

I sidste nyhedsbrev håbede jeg på, at vi kunne mødes til Grundlovsmødet den 5. juni. Jeg kan allerede nu sige , at det kan vi ikke. Alle arrangementer til og med august måned er aflyst, så det bliver en stille sommer, hvor vi må håbe at vejret er med os, så vi kan nyde det lidt.

I den lokale organisation er der også stille. Jeg forventer dog, at vi skal til at mødes igen efter den 10. maj – men vi må se.

På Christiansborg kører det godt for Socialdemokratiet. Jeg har haft et par digitale møder med Statsministeren, hun er ved godt mod selvom det er en anderledes tid. Hun og hendes regering gør alt hvad de kan for at Danmark skal komme godt og sikkert ud af denne krise. Det er der rigtige mange der anerkender og det skal vi huske og takke for. Hvis vi her i Aabenraa kan opnå den samme anerkendelse, som vi arbejder på, kan vi nå meget længere ved de kommende valg.

Jeg vil ønske jer alle en god 1. maj samt en dejlig forsommer og håber på vi snart kan mødes.

Med venlig hilsen

Socialdemokratiet Aabenraa kredsen

Jan Stubberup Tlf. 51 53 65 17

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2019 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune