Nyheder 2022
Det nye byråd er trukket i arbejdstøjet
Den 8. december 2021 var der konstituering af det nye byråd med fordeling af poster i de forskellige politiske udvalg. Der er sammensat og oprettet nye udvalg, og den socialdemokratiske byrådsgruppe står stærkt til det politiske arbejde de næste 4 år - ikke mindst med Erik Uldall Hansen på viceborgmesterposten som.
Ved årsskiftet trådte de nye byrådsmedlemmer så endelig i arbejdstøjet og de første udvalgsmøder er afholdt.
Der er mange nye ting at forholde sig til, så derfor består de første udvalgsmøder primært af introduktion hvor medlemmerne også møder den respektive ledelse i forvaltningerne.
Byrådsgruppen ser frem til et godt samarbejde på tværs af partierne.
Opdateret den 14. januar 2022 af Rikke Flebbe
Nyheder 2021
Det nye byråd konstitueres
Den 8. december 2021 var dagen hvor byrådet for perioden 2022-2025 skulle konstitueres. Det forudgående forhandlingsarbejde var faldet på plads og De Konservative kunne besætte borgmesterposten. I Socialdemokratiet fik vi, som led i det brede samarbejde på tværs af rød og blå blok, 1. viceborgmesterposten. Erik Uldall Hansen, kan derfor fra 1. januar 2022 kalde sig 1. viceborgmester.
Fordeling af de øvrige poster kan ses på Aabenraa Kommunes hjemmeside.
Opdateret den 13. januar 2022 af Rikke Flebbe
Socialdemokratiet takker for opbakningen til KV21
🌹🌹Tak for støtte og opbakningen til kommunalvalget 2021🌹🌹 Fra det samlede hold Socialdemokratiet i Aabenraa Kommune skal der lyde et stort TAK for støtte og opbakningen under valgkampen og til valget. Både opbakning med at dele, like og kommentere opslag her på Facebook, men ikke mindst den tillid I der har stemt på liste A har vist os. Det har været en spændende valgkamp og nu afventer vi alle konstitueringsaftalen, som vi håber på, vil falde på plads snart. Når vi ved mere om konstitueringen vil vi melde det ud her på siden. Vi har samlet valgplakater ind, og skulle der mod forventning stadigvæk hænge nogle A'er i lygtepælene, så giv os gerne et praj, så får vi den hentet. Opdateret den 13. januar 2022 af Rikke Flebbe