Alice Andersen

STEM PERSONLIGT

SÆT X VED ALICE ANDERSEN

Hvem er jeg:

Jeg hedder Alice er opvokset i Hellevad, hvor jeg stadig bor med min mand John. Vi har fire børn der alle er godt etableret, 12 skønne børnebørn hvoraf de 4 er bonus børnebørn. Jeg er så heldig at jeg har både min mor og far boende 100 m. fra os, min far er afhængig af hjælp fra kommunens hjemmepleje.

Jeg er nu så privilegeret at kunne være hjemme hver dag, da jeg er gået på pension 1. august😊 Det giver mig tid til at være noget for familien.

 

Indtil 1. august 2021 er jeg ansat hos FOA Sønderjylland hvor jeg i 14 år, har varetaget elevers interesser og rettigheder, indenfor FOAs område.
Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet på plejehjem, hvor jeg var Tillidsrepræsentant og hovedvejleder for social- og sundhedselever.
Jeg har været aktiv i Socialdemokratiet siden 2003 og er på 5 år formand for Rødekro og omegns partiforening.

Hvad vil jeg?

Jeg vil være med til at udvikle det, der gør kommunen stærk.

Nemlig:

  • At der er gode børnehaver og dagplejepladser
  • At der er en folkeskole forældrene vælger til. Det kræver investering i vores folkeskoler. Alle børn har ret til en god skolegang og en afgangsprøve – det er deres adgangsbillet til fremtiden
  • At der er praktikpladser, hvor der er skabt et godt læringsmiljø
  • At der er hjælp, når vi bliver syge
  • At der er omsorg og tryghed for vores ældre
  • At der er fokus på medarbejdernes trivsel. Dygtige og motiverede medarbejdere er en forudsætning for vores velfærd. Derfor skal vi blive bedre til at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft – alle ansatte skal have et arbejdsmiljø, de kan holde til.

Jeg vil et bredt samarbejde:

Vi skal som gode socialdemokrater stille os i spidsen for et bredt samarbejde, kun sådan skaber vi de bedste resultater. Vi har hver især vores holdninger, som er en styrke – og når vi lytter til hinanden og kan indgå kompromisser – så er vi stærke.

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune