René Dupont

Følg mig på Sociale medier:

En sammensat sønderjyde
Jeg er en blanding af franske huguenotter der kom til Danmark i 1700-tallet,
dansksindede sønderjyder og på min morfars side, tysksindede sønderjyder.

Født og opvokset i Aabenraa
Har boet hele mit liv i Aabenraa Kommune. De første 29 år i selve Aabenraa by, derefter i Hovslund. Jeg har været gift med Louise i 14 år. Vi har sammen en datter på 12 år.

I februar i år blev jeg 40 år
Jeg har været medlem af Socialdemokratiet 25% af mit liv. Jeg er dér hvor jeg skal være.
Både politisk og i livet. Jeg har overskud til at gøre en indsats i byrådet.
Jeg har opbakning både på arbejdet og derhjemme til det.
Jeg har erfaring uden at være for gammel, og energi uden at være for ung.

Jeg er ansat hos 3F med ansvar for transport- og lagerområdet
Men jeg har prøvet meget forskelligt. Kørt taxa, lastbil, salgsassistent, supermarked, teamleder hos TDC og Dantaxi. Senest har jeg været centerleder for Frivilligcenter Aabenraa, som jeg var med til at starte op fra bunden. Jeg sidder fortsat i Frivillighedsrådet i Aabenraa Kommune som bl.a. indstiller til det politiske udvalg hvilke foreninger der skal have §18-tilskud til at fremme frivilligheden i kommunen.

Mit ”slogan” til valget er VELFÆRD MED VILJE
Både fordi der skal være vilje til at fastholde og udvikle det velfærdssamfund som skal sikre at vi alle har det godt. Men også fordi at vi socialdemokrater faktisk mener det.
Vi
vil have velfærd – med vilje!

Alle i Aabenraa Kommune skal have det godt
Vores borgmesterkandidat har udtalt at ALLE SKAL MED. Det er jeg helt enig i.
Det vil jeg arbejde og kæmpe for i byrådet.

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune