Natur og miljø

Hvis der er noget, Aabenraa Storkommune har været god til, så er det – foruden klimagas-udledning- at lukke en masse varm luft ud i skyer af fine ord, men de næste fire år kræver handling.

Vi har vi generelt været dygtige til at udvikle vores bysamfund og infrastruktur. Det binder kommunen bedre sammen, og dét er godt. Men det betyder også, at vi mangler store, sammenhængende, vilde naturarealer, så plante- og dyrearter kan sprede sig, og fri natur trives. Vi mangler urørte skov- og naturområder, hvor planter og dyr kan udvikle sig mere naturligt end i dag.

I Socialdemokratiet vil vi gøre tingene bedre, og vi vil tage ansvar. Vi vil sikre, at det kommunen gør, faktisk også gør en synlig og mærkbar forskel.

Vi skal i de næste fire år gå fra visioner til handling! Tendensen i storkommunen har været at tænke stort, større, størst – og så ende med ikke at komme nogen vegne med miljøtiltag. Derfor skal ideerne være
– lette at gå til.
– økonomisk overkommelige.
– afprøvede og med en reel miljøvirkning, der er bevist andre steder.

 
Vi skal have styr på data om Aabenraa Kommunes faktiske natursituation:
  • Drivhusgasudledning
    Selvom vi har haft et fald i udledningen af kultveilte fra 14 tons per borger i 2010 (jf. Klimapolitik 2015, s. 10) til 12,7 tons i 2018 (jf. Kontur 2019), ligger vi stadig lidt over landsgennemsnittet på 12,5 tons pr. borger om året. Og sammenlignet med vores nabokommuner er vi på en andenplads i klimagas-udledning efter Tønder, der med 19,8 har en national førsteplads i klimagasudledning. Vejen, Fredericia og Varde Kommuner udleder også mere end os.

Men i forhold til vore tre nabokommuner Haderslev (9,9), Tønder (19,8), Sønderborg (6,4) er vi den eneste, hvor klimagas-udledningen er steget fra 2017 til 2018.
Den kommunale undersøgelse af “drivhusgasfordeling” er dog fra 2010 – og altså for gammel.

  • Naturtilstands-rapport
    Vi skal have en naturtilstands-rapport. Vi har behov for en nulpunktsanalyse. Hvordan har naturen det, hvis vi “måler” ud fra det?
  • Naturindex
    Vi vil op i Top 20 i Naturindex. Vi vil vide, hvilke skridt vi kan tage for at nå frem til det.
  •  Fælleskommunale løsninger for vandet i åerne
    Vi skal frem til tværkommunale fora i forvaltningerne af vand og klima sammen med vore nabokommuner. For – som vi har set det i Tyskland, Belgien og Holland hen over sommeren – stopper klimaudfordringerne hverken ved lande- eller kommunegrænser!

   Problemet er vi fælles om, og løsninger skal vi finde i fællesskab.


Grundvandet stiger:

Regnmængderne forsvinder ikke bare ned i jorden, vandet kommer nogle steder i kommunen også snigende op nedefra og volder allerede i dag store udfordringer for borgerne. Derfor bør vi få kortlagt, hvor vi potentielt har eller i fremtiden vil få så store udfordringer, så vi allerede nu kan begynde et fælles, målrettet arbejde for at løse problemet.  Men først – og det haster – må vi jo klarlægge, hvad det arbejde er, og hvordan vi bedst og billigst udfører det.


Bæredygtighed i
din hverdag, som giver mening:
  • Grøn kommunikation/fortælling
    Beslutninger skal underbygges med kommunikation. Vi skal hele tiden fortælle “hvorfor” og “hvordan”!
  • Oprettelse af en “grøn skole-pulje”
    Skoler, der ønsker at blive “Grøn Skole”, skal kunne søge puljen og få dækket den årlige udgift på 3000 – 10.000 kr., som skoler og institutioner skal betale, hvis de vil have et grønt flag.
    Puljen bør måske endda udvides på længere sigt. 
  • Affaldssortering
    Sorteringen i de kommunale institutioner og skoler skal følge sorteringen i hjemmet, der i dag stort set er den samme som på landsplan.  I dag er der meget lidt eller næsten ingen sortering på skoler og institutioner i Aabenraa Storkommune. Og i det nye udbud har man heller ikke stillet krav om det.

Naturen omkring os:
  • Solceller og nej til vindmøller på land
    Vi er parat til at bakke op om projekter, for Aabenraa Kommune har behov for den grønne strøm. Kommunen er allerede inde i en grøn udvikling, men flaskehalsen bliver adgang til grøn energi. For ingen af de nye teknologier har synderlig værdi, så længe de kører på “sort strøm”.
       Ansvaret for udvikling til grøn strøm er vi klar til at påtage os.
    Solceller er tidens bedste bud på produktion af bæredygtig strøm i Aabenraa Kommune. Derfor ønsker vi en strategi for udvælgelse af områder samt anlæggelse og pleje af grundstykker. For vi skal bruge områderne klogt – og derved løse flere problemer “med ét smæk”.

Tiden for landfaste vindmøller i Aabenraa er forbi. De er blevet for store og larmende og er svære at “gemme væk”. Så de næste fire år, siger vi nej til vindmøller!

  •  Kommunal Skovrejsning 
    Udlægning af kommunal jord til skov, vådområder etc. Evt. Flere naturreservater, så jorden er fredet.
  • Vildt med vilje 
    Biodiversitet og hjemmehørende blomster! Slut med kun trimmede rundkørsler og vejrabatter.
  •  Lobeliesøer 
    Historisk er både Søgård Sø og Hostrup Sø blandt de sjældne lobeliesøer. Vi skal helhjertet give os i kast med retablering af dem. Projekterne ved Hostrup Sø er for uambitiøse. Og første projekt er fejlet, da det ikke er lykkedes at hæve vandstanden i Hostrup Sø, som var det oprindelige projektmål – og nu vil man i projekt 2 ændre fiskesammensætningen ved biomanipulation som løsning på næringsstof-problematikken i søen.

Ingen taler om de menneskelige udledninger i søen. Men det skal vi! Om de er en medvirkende årsag til problemet og i hvilket omfang, bør vi som det første afklare i projekter som dette her. Og derpå åbent og igennem dialog med de berørte borgere tage alle værktøjer i brug for at klare opgaven.

  • Sætte fokus på ansvarsarter/rødlistearter 
    F.eks. bjergsalamander, flagermus og de nye arter, som indvandrer sydfra på grund af klima-forandringerne.
  • Genetablering og bevaring af læhegn

Vi skal også have læhegn langs marker og skel igen. De er desværre forsvundet mange steder i de seneste år.

  • Stenrevler
    Resultater fra DTU Aqua viser, at nye stenrev kan betyde,
    at der kommer langt flere torsk i et område. Resultaterne stammer fra Bredgrund ved Sønderborg, hvor forskerne undersøgte forekomsten af torsk i 2016, inden der blev udlagt stenrev. Stenrevene blev lagt i 2017. Da forskerne kom tilbage i 2018, registrerede de over 100 gange så mange torsk i området. Resultaterne understreger de positive virkninger af at beskytte stenrevene og udlægge nye i danske farvande.
  •  Grusgrave
    Aabenraa Kommune har en del grusgrave, som rummer et kæmpestort naturpotentiale! Især hvis skrænterne forbliver stejle og urørte (ingen muld), når at maskinerne har forladt den. Desuden rummer de en del vadefugle, man ellers typisk kun ser længere vestpå. Og de er i efteråret rasteplads for de mange trækfugle, som flyver sydover.


Porten til Europa skal være grøn:

  • Grøn transportkonference
    Vi vil have en landsdækkende konference om den grønne omstilling i transport- og logistikbranchen i Padborg.

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune