Grønland i Trumps sigtekorn. Stormagternes kamp om ressourcer og magt

Allerede kort efter den sidste farverige raket var skudt af i Danmark, skød det helt store retoriske bombardement fra USA’s kommende præsident soklerne løse i det ellers skrøbelige forhold mellem Danmark og Grønland.

Trump Jr. kaldet Don Jr. var kun få dage inde i det nye Herrens år 2025 på turisttur til Nuuk. Inden ham havde et fly dog landet med MAGA-kasketter og personale, der skulle få så mange grønlændere som muligt til at stå klar i lufthavnen, når Don Jr. landede. Med sig havde Don Jr. et socialmediekor af personer med kameraer og mikrofoner. Det fire timer lange besøg blev afsluttet med en middag på det fine Hotel Hans Egede, hvor den føromtalte fortrop havde inviteret angiveligt hjemløse og socialt udsatte på middag, forudsat at de havde en flot rød MAGA-kasket på – “Make America Great Again”.

Turen var arrangeret af Jørgen Boassen – en lokal murermester i Nuuk, som under valgkampen i USA havde stemt dørklokker for Trump og deltaget i valgfesten på Mar-a-lago – alt betalt, efter sigende.

Lysten er ikke ny, men stilen er.

Det er ikke første gang, Donald Trump har udtrykt interesse i Grønland. Det gjorde han også tilbage i 2019, da Danmarks statsminister Mette Frederiksen afviste ideen om en “stor ejendomshandel” som absurd. Det skabte en mindre diplomatisk krise, da Trump endte med at aflyse sit statsbesøg, fordi han mente, at statsministerens udtalelser var “nasty”.

I dag er det så et mediecirkus, hvor Trump-holdet effektivt forsøger at fremstille det, som om alle grønlændere hellere vil være amerikanere end grønlændere i et rigsfællesskab.

Grønlands strategiske betydning 

Sikkerhedspolitisk har amerikanerne de facto, efter aftale med Danmark, militært underlagt sig Grønland siden 1940’erne. Grønland ligger placeret lige mellem Rusland og USA, og hvis Rusland en dag skulle affyre et interkontinentalt ballistisk missil, med eller uden atomar sprængladning, ville det flyve direkte ind over Grønland. Herfra kan man tidligt detektere, opspore og nedskyde missilet med et missilforsvar.

I 1943 etablerede man Thulebasen, og siden har Grønlands militære beskyttelse været sikret af amerikanerne. Danmark kan med vores to inspektionsskibe føre fiskerikontrol og hjælpe lokalbefolkningen ved uheld til søs mm. Da amerikanerne i sin tid ville opsætte atommissiler, spurgte de Danmark, om man ville vide noget til det eller ej – ikke om det var i orden, men om man ville have kendskab til det. Efter sigende foretrak man at vide så lidt som muligt.

Så at Trump kaster det sikkerhedspolitiske kort er næppe for nuværende den reelle grund. De kan få det som de vil.

Kan ikke satse på Europa.

Det er ingen hemmelighed, at de globale Stormagter igen er vågnet af deres mangeårige søvn. Rusland ønsker at genskabe Sovjetunionens storhedstid, Kina er igen blevet Riget i midten, og USA skal følge med. Det globale syd vækster, Europa er gået i stå, og så sent som i fredags stod direktøren for DI og fortæller, at de europæiske beslutnings- og lovgivningsprocesser er alt for komplicerede og langstrakte til en verden, der forandrer sig så hurtigt som nu. Vi kan ikke følge med.

Trump har altid ment, at de europæiske lande løfter for lidt på den sikkerhedspolitiske front. Det blev tydeligt, da han truede med at opfordre Rusland til at angribe de NATO-lande, der ikke levede op til 2 %-målsætningen om, at minimum 2 % af BNP skal gå til landets militære forsvar. I Trumps sidste periode som præsident lå Danmark omkring 1,5 %; nu er vi på 2 %, og det ser ud til, at vi kommer højere op i fremtiden.

Så Trump fik skubbet til os dengang, så USA kan flytte fokus mere mod Stillehavet og Kina.

Ressourcernes rolle i Stormagternes spil

Kina sidder i dag på 70 % af verdens sjældne mineraler og jordarter. USA sidder på 2 %. Skal man kunne udbygge sin militære og globale dominans, må man selv kunne forsyne sine værdikæder. Hele Kinas aktivitet i Rusland er angiveligt knyttet op på, at Rusland afgiver retten til landets naturressourcer til Kina.

USA er nødt til at handle, også selvom Danmark er en af deres nærmeste allierede. For når stemningen mellem Danmark og Grønland er, som den er, og udsigten til en selvstændighedsafstemning kun er blevet større de sidste år, må adgangen til naturressourcer og den militærstrategiske position sikres.

I sær set i lyset af, at Danmark gang på gang, har vist sig ikke at være i stand til at løfte opgaven med at sikre vores nordatlantiske broderfolk, da man f.eks. endnu ikke har indkøbt en eneste ny kapacitet (skibe, droner) som ellers var besluttet i Arktisaftalen fra februar 21. Og ja, vores skibe i dag sejler med kanoner, der ikke kan skyde. Som vi så det med 2%-bidraget, så har Trump allerede nu, få dage efter Don Jr.s besøg, skabt røre i de danske investeringer og politiske forhandlinger om de militære kapaciteter i Arktis og Arktisaftalen fra 21.  

Alt i mens Danmark nøler og mener vil bruger for mange penge på Grønland, tilbyder Kina det grønlændske-folk, at etablere havne, veje og generel infrastruktur, men de har indtil nu fået et nej – formentlig grundet pres fra Danmark, men især USA by proxy.

Men den dag et land som Grønland, med så mange ressourcer og så vigtig en placering og en befolkning kun på størrelse med Aabenraa Kommunes, skulle stå selvstændigt i en global verden, hvor Stormagterne kæmper om herredømmet – den dag vil alle øjne, skibe og ubåde rette kurs mod Grønland.

Og Grønland vil formentlig  opleve, at 60.000 mennesker ikke betyder noget når Stormagterne flytter på verdenskortet – når et land som Kina f.eks. tidligere har vist, at de er parat til at tvangsforflyttet 1 million mennesker for at etablere f.eks. De Tre Slugters Dæmning. Når Putin er villig til at gå i krig mod Ukraine og Vesten, og amerikanerne historisk har vist sig parate til at bruge alt fra napalm i Vietnam til straftold mod lande der ikke ville makke ret.

Derfor tror jeg, at Trump-elefanten fortsætter sin tur i den diplomatiske glasbutik, med trusler om militær magt og straftold til følge. Forlydender er, at der er igangsat en Trump-doktrin, så det her – er planlagt. Og vi kan kun gisne om, hvornår Trump og USA mener, de har opnået det, de ville. Min analyse er dog den, at snakken om selvstændighed kun vil gøre det hele værre.

Men hvad gør Danmark og Grønland så for at sikre at Rigsfællesskabets skæbne ikke afgøres af Stormagternes ambitioner og doktriner – men af Rigsfællesskabet selv?

Med venlig hilsen
Theis Kylling Hommeltoft
Folketingskandidat S-Aabenraa