Det midlertidige udvalg, der arbejder med at undersøge mulighederne for at gøre Flensborg Fjord til et UNESCO Biosfæreområde, har nu afholdt sit andet møde. Mødet blev endnu et vigtigt skridt på vejen mod at samle kræfterne omkring en bæredygtig udvikling i hele fjordområdet – på tværs af kommune- og landegrænser.

Stærk deltagelse fra både dansk og tysk side

Mødet blev afholdt med deltagelse af:

• Stephan Kleinschmidt (SP) og Daniel Staugaard (V) fra Sønderborg Byråd
• Rasmus Andresen (V) og Kjeld Hansen (C) fra Aabenraa Byråd
• Dirk Jürgensen (LHN)
• Lorens Bo Nielsen, Danmarks Naturfredningsforening Aabenraa
• Gerda Bouma, Destination Sønderjylland
• Christian Dirschauer fra Landdagen i Kiel (SSW)
• Mads Wolff, UNESCO nationalkommission
• Og som noget særligt: Hans Thulstrup fra UNESCO i Paris deltog som gæst og ekspert

Desuden deltog Sønderborgs nyansatte programejer for UNESCO-programmerne som observatør.

Fokus: Fjordens vandmiljø

Mødets tema var fjordens vandmiljø og konkrete muligheder for forbedringer. Her bidrog både forskning og praksis med viden og løsninger:

• SEGES Innovation præsenterede løsninger, hvor bedre rådgivning af landmænd kan mindske udledningen af næringsstoffer – ganske enkelt ved at dosere mere præcist. De understregede, at kravene fra trepartsaftalen (2,7 ton N-reduktion) kan imødekommes gennem vådområder og enkle tiltag.
• DTU Aqua gav et fagligt oplæg om miljøtilstanden i fjorden. De målte blandt andet på:
  • Alger, som indikerer næringsstofniveau og sigtbarhed
  • Ålegræssets dybde, som fortæller noget om lysets gennemtrængning
  • Bunddyr, som er indikatorer for det generelle livsmiljø i fjorden
• Arwos fremlagde fremtidsplaner for spildevandsrensning. En centralisering med rensning på Stegholt i Aabenraa kan potentielt reducere udledninger til fjorden med op til 90 %. Det vil også gavne Genner Bugt, som – ligesom Flensborg Fjord – er i meget dårlig økologisk tilstand og har akut behov for handling.

Fælles forståelse og næste skridt

Det blev igen tydeligt, at ingen kommune kan løfte opgaven alene. Aabenraa, Sønderborg og vores naboer i Tyskland skal stå sammen, hvis vi vil skabe varige forbedringer.

Sidste møde i udvalget afholdes i juni, og vi forventer at aflevere vores anbefalinger til Aabenraa Byråd i august. De deles naturligvis også med Sønderborg, Flensborg og Kreis Schleswig-Holstein.

Skrevet af Theis Kylling Hommeltoft, byrådsmedlem.

I starten af april deltog jeg i et vigtigt Round Table-møde på det danske Generalkonsulat i Flensborg. Mødet samlede politikere og erhvervsorganisationer fra Tyskland med ét fælles mål: at gøre noget godt for Flensborg Fjord og tale om UNESCO biosfære-programmet som ramme.

Der er ingen tvivl – fjorden har brug for handling. Heldigvis var der stor enighed om netop det blandt deltagerne.

Som formand for det særlige §17, stk. 4-udvalg i Aabenraa Kommune arbejder jeg for at undersøge, hvordan vi kan gøre Flensborg Fjord til et grænseoverskridende UNESCO biosfæreområde. Det kræver ikke bare lokal opbakning – men også forståelse for de politiske forhold syd for grænsen. Derfor var det værdifuldt for mig at lytte til de erfaringer, der blev delt – især de udfordringer, der fulgte med forsøget på at etablere en natur-nationalpark i Slesvig-Holsten, som desværre strandede og efterlod en vis skepsis.

Hvis vi skal lykkes med at styrke fjordens natur og sikre bæredygtig udvikling i hele regionen, kræver det tillid, gensidig respekt og ægte samarbejde på tværs af grænsen.

En stor tak til Christian Dirschauer for at tage initiativ til mødet, og til generalkonsulinde Anette Lind for at åbne dørene. Tak også til alle deltagere for et godt og ærligt møde – på tysk. Og ja, jeg fik heldigvis lidt hjælp fra en dygtig simultantolk, når mit tyske blev udfordret.

Vi er kun lige begyndt – men sammen kan vi redde Flensborg Fjord.

Skrevet af Theis Kylling Hommeltoft, byrådsmedlem

Vandkvaliteten i Aabenraa fjord er nødlidende, vandkvaliteten i Flensborg fjord, Genner bugt, hele Lillebælt, Østersøen, næsten ingen fjorde eller indre farvande i Danmark har det godt. Det er ikke noget der er opstået af sig, men det skyldes menneskelig aktivitet og derfor må og skal vi gøre noget ved det – det er menneskelig aktivitet der skal ændre på det.

Den Grønne Trepart tager fat på det, men redskaberne samt kendte brugbare tiltag løber treparten hurtigt tør for, når det gælder kvælstofudledning til de østvendte fjorde og farvande.

Aabenraa Fjord er kendetegnet ved at være dyb og i god hydraulisk kontakt med Lillebælt. Fjorden har et relativt lille opland med korte afstande samt store højdeforskelle mellem kysten og det vandskel, der afgrænser oplandet. Oplandet har desuden en relativ lav andel af landbrugsarealer med kun ca. 48 % opdyrket areal.

I indsatsprogrammet for VP3 (Vandmiljøplan 3) er der fastsat et stort indsatskrav på 34,3 ton kvælstof. Hvis hele potentialet for vådområder, lavbundsprojekter og minivådområder udnyttes, så vil det kun være muligt at dække ca. halvdelen af indsatsbehovet med de kollektive virkemidler. Det betyder, at ca. 20 % af landbrugsarealet skal udtages til skovrejsning eller anden ekstensivering for at kunne dække de resterende indsatskrav.

Det er en meget omfattende ekstensivering, og det vil naturligvis få meget store konsekvenser for landbrugserhvervet.

Formålet med nedsættelse af et kystvandråd for Aabenraa Fjord er at identificere de udfordringer der i særlig grad knytter sig til fjorden i forhold til at opnå god økologisk tilstand. Med udgangspunkt i indsatsprogrammet for VP3 skal kystvandrådet ydermere se på muligheden for alternative og mere målrettede virkemidler, der kan resultere i et mindre behov for udtagning og ekstensivering af landbrugsarealer.

Kystvandrådet bliver sammensat af for skellige interessenter med enten erhvervsmæssig baggrund eller med natur, miljø og fritidsmæssig baggrund. I arbejdet med at identificere alternative virkemidler skal forskellige specialister inddrages medvirke til at udvikle nye og forfine eksisterende metoder til at nå i mål med indsatskravene.

Lige nu arbejdes der på en ansøgning om et kystvandråd for Aabenraa fjord. Ansøgningen skal lige færdig og sendes 31 marts og så krydser vi fingre for at den bliver godkendt. Den viden kystvandrådet vil opnå vil uden tvivl være nyttig for mange andre kystvandråd og det er også planen at der skal være et samarbejde kystvandrådene i mellem for dele viden og erfaringer med hinanden.

Hvis det lykkedes at få den godkendt, så følger der midler med til udligning af diverse udgifter forbundet med det kommende arbejde.

Erik Uldall Hansen

Formand Udvalget for bæredygtig udvikling

Generelt og samtidig lokalt

Den ny Planlov trådte i kraft i 2017. I den forbindelse udsendte venstres Miljø- og

fødevareminister Esben Lunde Larsen en pressemeddelelse med bl.a. følgende ord: ”Med

denne nye Planlov kan vi give husejerne lidt større frihed og fortsat passe på vores åbne

kyststrækninger”.

Desværre kom det ikke til at gælde Loddenhøj, hvor byrådsmedlemmer fra Venstre,

Slesvigsk Parti og Dansk Folkeparti vedtog at lukke en kyststrækning til fordel ca 50

bådejere. Der blev etableret en jollehavn og parkeringspladser, hvor strandområdet

efterfølgende er fyldt med tang, der kan indeholde skadelige stoffer. Det betød fravalg

af flere hundrede badegæster, der hvert år i generationer har nydt stranden og vandet.

Planloven medførte også, at kommunerne fik bedre mulighed for at etablere

adgangsveje, stier, promenader over ufremkommeligt terræn, så handicappede,

kørestolsbrugere, barnevogne og andre kan komme helt ud til vores strande og nyde

glæden i og ved vandet.

I øvrigt tog det mig et år at få et regnskab for anlæg af parkeringspladser.

Christian Panbo, den 29.08.2021

Sagde jeg til opstillingsmødet for KV21 kandidater i socialdemokratiet i Aabenraa.

En ny undersøgelse viser nemlig, at der kan være 94 – 96% pesticider i konventionelt

dyrkede jordbær og 0% i økologiske jordbær.

En ung landmand spurgte mig hvorfor og spurgte om vi ikke skulle arbejde på at få gjort

noget ved pesticiderne.

Nej tak – vi skal ikke bruger pesticider, pesticider er beregnet til at slå ihjel med, de er

skadelige for planter, dyr og mennesker, indtager du for meget mad med pesticider kan

du risikere fosterskader, det ønsker vi ikke!!

Undersøgelser har vist, at hvis du udelukkende spiser økologiske frugter og grøntsager i

14 dage, kan der måles forskel i indholdet af pesticider falder med 23 % i din urin, i

forhold til hvis du spiser konventionelle frugter og grøntsager.

Vores kroppe har brug for rene produkter, det kan på sigt spare mange penge i

syghusvæsnet.

Juni 2021 skriver Danske Vandværker, giftrester fundet i over halvdelen af danske

vandboringer. Der er vist pesticider i 57% af vandprøverne fra landets vandværker, det er

dobbelt så mange som for fem år siden.

Jeg vil spørge tilbage – hvordan vil I kære landmænd være med til at sikre at vores

drikkevand er rent, og at vores madvarer er rene, så vores kroppe ikke bliver forurenede

og syge når vi drikker vores vand og spiser vores mad.

Selvfølgelig skal vi som private haveejere også selv stoppe med at bruge Roundup og

andet giftigt stads!

Vi har et fællesansvar – kom ind i kampen for bedre sundhed til alle!

Kan vi sammen gøre Aabenraa kommune til en økologisk kommune?

Marianne List

Hundeklem 1, Løjt Kirkeby

Kandidat til KV21 for Socialdemokratiet