Socialpsykiatrien og voksne udsatte
Socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune
Der er sket en stor udvikling i antallet af psykiske sårbare voksne og derfor er det vigtigt at Aabenraa Kommune kan løfte den opgave fremadrettet og tilbyde løsninger til de behov borgerne har. Der er behov for at de socialpsykiatriske tilbud udvikles, så vi sikre en værdig behandling af denne målgruppe. Aabenraa Kommunes medarbejdere gør en stor indsats i hverdagen. Vi oplever dog at medarbejderne ofte begrænses i muligheden for at udnyttes deres fulde kompetencer på området på grund af systemet. Vi vil derfor gerne arbejde for mere frihed og selvbestemmelse til medarbejderne i deres arbejde med psykiske sårbare og udsatte voksne borgere i Aabenraa Kommune.
Psykiske sårbare voksne i Aabenraa Kommune
I Aabenraa kommune har vi væresteder til brug af psykisk sårbare voksne. Disse væresteder er uvisiterede og en plads skal derfor ikke visiteres af kommunen.
Når borgere i kommunen henvender sig for at få socialpædagogisk bistand til eks. støttende samtaler, hjælp til post og vejledning herom, socialt samvær med ligesindende, så henvises der til at gøre brug af værestederne.
For nuværende, har vi i Aabenraa kommune to væresteder. Ét i indre Aabenraa og et i Padborg. Da man i 2016 lukkede Værestedet i Tinglev, var det fordi der var vigende tilgang af brugere til tilbuddet. I stedet fik brugerne mulighed for kørsel til værestedet i Padborg.
I Padborg, er der åbent to gange ugentlig. Der tilbydes kørsel til maks. 5 brugere og kørslen er én gang for hver åben dag.
Hjælp til psykisk sårbare voksne
Når psykisk sårbare ikke opfylder kriterier for socialpædagogisk bistand og der ikke kan tilbydes andre former for støtte og socialt samvær, er der stor risiko for at disse borgere får tilbagefald.
Psykisk sårbare borgere, er i risiko for at trække fra sociale sammenhænge, risiko for ensomhed, manglende daglig struktur; herunder indtagelse af måltider, overholde aftaler med eks. Jobcenter, læge m.v.
Når borgeren får tilbagefald, vil de igen komme ind i det kommunale system, om end dårligere end tidligere.
Der er behov for at borgeren gribes af tilbud uden at have en sag i kommunen. Der henvises til, at der i 2016 blev udtalt, at ved behov for et Værested, kan tilbuddet genetableres.
Stigning i psykisk sårbare voksne
Som set i psykiatrien og inden for social og sundhedsområdet er der stigning i psykisk sårbare voksne, derfor er tiden nu til at tale om genetablering af et værested.
Mange socialt udsatte i Aabenraa kommune har brug for hjælp i dagligdagen. Mange oplever ensomhed og føler sig nytteløse i samfundet. Det må der gøres op med, ved at de borgere der har brug for hjælpen, får den bedst mulige støtte. For at kunne give udsatte borgere den bedste hjælp, er det vigtigt at have velkvalificerede medarbejdere der trives i deres arbejde. Vi socialdemokrater vil gøre vores bedste for at sikre vores medarbejderes trivsel igennem hele arbejdslivet. Ved at give vore medarbejdere gode arbejdsvilkår, kan de bedre støtte de udsatte. De færreste ønsker sig et liv som social udsat og de der bliver det skal hjælpes tilbage til at være en vigtig del af vores samfund.
Det vil vi arbejde for igennem, fokus på trivslen for vores ansatte i Aabenraa kommune, et rummeligt arbejdsmarked der kan bidrage til at hjælpe udsatte tilbage i arbejde og et tæt samarbejde mellem borgere og kommunen.