Jeg hedder Cathrina Aaes Sørensen og blev valgt ind i byrådet for Socialdemokratiet ved kommunalvalget i 2021.

Cathrina Aaes Sørensen

Næstformand for Børne- og Uddannelsesudvalget.

Mobil: 3022 4964
Mail: cmsoer@aabenraa.dk

"Jeg har valgt at stille op til byrådet, da jeg gerne vil have indflydelse på måden vores hverdag og liv bliver formet."
Cathrina Aaes Sørensen
Byrådsmedlem

Min personlige baggrund

Min baggrund for at gå ind i politik er mine mange år som lærer i folkeskolen. Jeg har altid arbejdet for, at folkeskolen er et sted, hvor mennesker dannes og bliver til. I det seneste 8 år, er der dog sket et skred i måden vi skaber skole på. Der er kommet for meget fokus på den indviduelle præstation – og alt for lidt fokus på det essentielle; leg, læring og fællesskabets betydning for menneskets dannelse og udvikling. Et træk der går igen fra dagtilbud og hele vejen igennem ungdomsuddannelserne.

Udover min lærerfaglige tilgang tager jeg også mine mange år som frivillig med ind i mit byrådsarbejde. Mine erfaringer som frivillig spænder fra besøgsven, venskabsfamilie til gymnastikinstruktør over bestyrelsesarbejde til medarrangør af større begivenheder. Et aktivt og sundt liv i balance, hvor du oplever at være en del af et fællesskab, er derfor også vigtig for mig.

Mine politiske motivationer

Jeg har valgt at stille op til byrådet, da jeg gerne vil have indflydelse på måden vores hverdag og liv bliver formet. Det er derfor vigtigt for mig, at borgerne i Aabenraa bliver inddraget til det politiske arbejde, så borgerne kan være med til at kvalificere de politiske beslutninger. Det vil jeg arbejde for.

I dag er jeg medlem af byrådet, har en udvalgspost i Sundhed og Forebyggelsesudvalget og er næstformand i Børn og Udannelsesudvalget. Derudover er jeg også valgt af byrådet som medlem af FGU Sønderjylland, et bestyrelsesarbejde, som jeg ser frem til at blive en del.

Jeg er meget glad for de udvalgetsposter, som jeg er blevet tildelt, da jeg gerne vil arbejde for bedre sundhed for alle – og for de bedste muligheder for alle børn og unge i Aabenraa kommune.

Det, som motiverer mig i det politiske arbejde, er, at være med til skabe ændringer og enkle forandringer, som kan være det skridt, den forskel, der gør, at andre mennesker oplever en forbedring i deres hverdag – i deres liv.

I mit politiske arbejde er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde. Internt i Socialdemokratiet – og på tværs af de politiske partier. Der skal være plads til politisk uenighed og stærke politiske drøftelser – det er fundamentet for de bedst mulige politiske beslutninger.

Mine ambitioner for Aabenraa Kommune

Min politiske ambition er at tage hverdagslivet med ind i politik. Mest af alt vil jeg arbejde for at tage børnenes og de unges stemmer og perspektiver med ind i mit politiske arbejde. 

Jeg ser frem til 4 spændende år.

Bedste hilsner
Cathrina Aaes Sørensen
Gl. Søstvej 154, Aabenraa 
Cmsoer@aabenraa.dk

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune