Aabenraa Kommunes køb af Glødelampen er næppe gået nogens næse forbi.

Af Signe Bekker Dhiman, medlem af byrådet

Siden offentliggørelsen har projektet fyldt meget i både den offentlige debat, på sociale medier og omkring kaffebordene, og jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på planerne.

Det er den største og mest spændende kulturpolitiske beslutning, vi har truffet i min tid i byrådet og jeg glæder mig oprigtigt over, at vi nu har sikret os muligheden for at skabe noget, som kan få betydning for byen i mange årtier frem.

Ambitionsniveauet er højt. Perspektiverne er store. Og måske vigtigst af alt: Beslutningen er truffet af et enigt byråd.

Vi står med muligheden for at skabe noget helt særligt i Aabenraa. Et museum, der kan samle Franciska Clausens og andre kendte lokale kunstneres værker, vores maritime historie i én stærk helhed. Et levende museum, hvor kunst, historie, byliv og mennesker mødes.

For mig er Glødelampen den ideelle ramme om den ambition. Bygningen har en autenticitet og karakter, som man ikke kan tegne sig til på et stykke papir. Den fortæller allerede en historie, før den første udstilling er flyttet ind. Samtidig ligger den midt i byen, midt mellem mennesker og midt i hverdagslivet. Og samtidig tæt sammen med både musikskolen og Nygadehuset, og dermed kan området blive et kulturelt centrum midt i byen.

Jo mere jeg lærer bygningen at kende, desto mere har jeg svært ved at forestille mig et bedre sted til opgaven, men selvom Glødelampen i dag kan virke som et oplagt valg, har vejen hertil været både længere og mere kompleks, end mange måske forestiller sig.

For historien om Glødelampen begynder faktisk ikke med købet af bygningen på Nygade. Den begynder med Franciska Clausen.

I næsten 40 år har der været arbejdet for at skabe et museum, som kunne yde Franciska Clausen den plads og opmærksomhed, hun fortjener. Mange mennesker har gennem årene lagt kræfter i projektet uden at komme helt i mål.

I 2023 blev der indgået en aftale mellem fonden bag Franciska Clausen-samlingen og Museum Sønderjylland – en aftale som bestemt ikke var en selvfølge.

Gennem næsten 40 år havde der været fremlagt planer, visioner og ambitioner om et nyt museum for Franciska Clausen uden, at projektet var blevet realiseret. Derfor var det forståeligt, at tålmodigheden efterhånden var slidt tynd, og at tilliden til endnu en plan ikke kom af sig selv.

Aftalen i 2023 var resultatet af et langt, sejt og tillidsfuldt arbejde mellem fonden og Museum Sønderjylland. Et arbejde, som i høj grad handlede om at genopbygge troen på, at denne gang kunne ambitionerne faktisk blive ført ud i livet.

Samtidig blev samlingen deponeret hos Museum Sønderjylland. Den endelige overdragelse sker først, når alle nødvendige planer, aftaler, godkendelser og finansieringen af projektet er på plads.

Men aftalen byggede på én meget klar ufravigelig forudsætning: Det kommende museum skulle ligge på Kilen.

Halvandet år senere gik VUC Syd konkurs, men Glødelampen var ikke en mulighed, man kunne gribe fra den ene dag til den anden

Hvis bygningen på Nygade skulle komme i spil, krævede det først, at fonden og Museum Sønderjylland kunne nå frem til en ny fælles forståelse af projektet.

Gennem 2025 og begyndelsen af 2026 arbejdede parterne derfor tæt sammen om at afklare, om Glødelampen kunne indfri de samme ambitioner som det museum, der oprindeligt var planlagt på Kilen.

Det resulterede i starten af 2026 i en fornyet aftale mellem parterne, som gjorde Glødelampen til en reel mulighed.

Det var afgørende. For først da den fælles forståelse var på plads, gav det mening at begynde de kommunale drøftelser om et køb af bygningen.

Intet af dette var en selvfølge.

Hverken aftalen fra 2023, ændringen af den i 2026 eller muligheden for, at Glødelampen kunne blive en del af løsningen. Det er alt sammen resultatet af hårdt arbejde, stor tålmodighed og et godt samarbejde mellem fonden, Museum Sønderjylland og Aabenraa Kommune.

Selvom Franciska Clausen-samlingen er et bærende element og helt central for mulighederne for at tiltrække ekstern finansiering til projektet, skal det kommende museum også rumme vores imponerende maritime samling og skabe plads til at formidle værker af andre kunstnere fra grænselandet.

Forskellen er bare, at de samlinger allerede er vores. Det er Franciska Clausen-samlingen ikke.

Derfor var det afgørende at få afklaret, om Glødelampen reelt kunne løfte den opgave, som det planlagte museum på Kilen var tiltænkt.

Det handlede ikke kun om kvadratmeter eller beliggenhed. Det handlede også om sikring, klimaforhold, logistik, publikumsfaciliteter og de mange andre krav, der følger med, når man ønsker at skabe et museum på internationalt niveau.

Et af de væsentlige spørgsmål var, om bygningen kunne indrettes til den højeste sikringsklassificering. Ikke alene af hensyn til Franciska Clausen-samlingen, men også fordi et museum med de ambitioner, vi har, skal kunne indlåne betydningsfulde værker fra andre museer og samlinger.

Hvis vi ønsker skiftende udstillinger, stærke samarbejder og et museum med både national og international gennemslagskraft, er det en forudsætning.

Det var blandt de mange forhold, der skulle undersøges og afklares, før Museum Sønderjylland kunne tage stilling til, om Glødelampen kunne blive rammen om fremtidens museum.

Som byråd stod vi med muligheden for at erhverve en markant bygning med et enormt potentiale til en pris, der kunne gøre projektet realistisk. Men kun hvis vi gjorde det rigtigt.

Derfor kunne processen ikke foregå gennem pressemeddelelser, Facebook-opslag og offentlige ønsker om at købe bygningen. For enhver, der har prøvet at købe fast ejendom, ved, at det sjældent gør prisen lavere, hvis man fortæller hele verden, hvor gerne man vil have den.

Fortroligheden handlede derfor ikke om at holde noget skjult for borgerne. Den handlede om at passe på projektet. Og om at passe på skatteborgernes penge.

Og helt ærligt: Det krævede også noget af os som politikere, især fordi vi befandt os midt i et valgår. Et tidspunkt, hvor det kan være fristende at jagte overskrifter eller positionere sig som den, der fik den gode idé først.

Heldigvis valgte stort set hele byrådet ikke at gamble med den mulighed, vi stod med, og det fortjener respekt.

Personligt har jeg haft mulighed for at følge processen tæt fra flere vinkler, både som byrådsmedlem men især som bestyrelsesmedlem i Museum Sønderjylland og gennem samarbejdet med fonden bag Franciska Clausen-samlingen.

Det har været både intenst og utrolig spændende – og det bedste ligger stadig foran os. Det glæder jeg mig virkelig til!