SÅ KOM VALGET

Kære alle, Vi er i fuld gang med folketingsvalget den 24. marts 2026. Målet er klart: Det skal lykkes os at få et lokalt mandat fra Aabenraa i Folketinget.

Flere lokale kandidater stiller op i vores kreds: Thomas Andresen (Venstre), Rasmus Elkjær (Konservative), Kim Doberck (Dansk Folkeparti), Patrick Bryhl (Danmarksdemokraterne), Jan Køpke (Borgernes Parti) og Christian Mutwa Christensen (SF). Mulighederne er der altså. Spørgsmålet er, hvem der formår at samle de lokale stemmer.

Hvis vi i Socialdemokratiet formår at udnytte den længere valgkamp klogt, kan vi flytte stemmer hjem – og så kan den sidste plads i Sydjyllands Storkreds lige så godt gå til Aabenraa som til Vejen eller Fredericia. Holder vi ikke de seks mandater samlet i kredsen, bliver kampen om den sidste plads benhård. Men stemmerne er her. Ved sidste folketingsvalg blev der afgivet 4.926 listestemmer i Aabenraa. Havde de været personlige stemmer på mig, ville det have bragt mig op på 8.076 stemmer – svarende til mandat nummer tre i kredsen. Det viser én ting: Intet er umuligt. Men det kræver, at vi står sammen. At vi er tydelige i vores budskab. At vi tager samtalerne ved køkkenbordene, på arbejdspladserne og til arrangementerne. Og at vi bakker op om hinanden – både fysisk og digitalt.

Derfor: Sæt kryds ved Kylling. Følg gerne med på min Facebook og på vores hjemmeside. Del, like og kommentér – det betyder mere, end man tror, og det er en konkret hjælp i valgkampen. God valgkamp til os alle.

Sammen kan vi gøre det. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune