Aabenraa partiforening orienterer

Kære socialdemokrat

Som du ved, venter der et folketingsvalg i løbet af 2026. Et valg, der tegner til at blive både spændende og afgørende – og ikke mindst et valg, hvor der igen er mulighed for, at Aabenraa Kommune får sin egen repræsentant i Folketinget.

Vores egen Theis Kylling Hommeltoft er folketingskandidat for Socialdemokratiet, og vi vil naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at få ham valgt ind. Men vi kan ikke løfte opgaven alene. Derfor får vi brug for al den hjælp og opbakning, vi kan få fra jer medlemmer.

Har du lyst eller mulighed for at give en hånd med – fx til plakatophængning eller andre praktiske opgaver i forbindelse med valgkampen – må du meget gerne allerede nu give en tilkendegivelse.

Send en mail til:
Runa Barbara Petersen
Formand, Aabenraa Partiforening
📧 Runa.B.Petersen@outlook.dk

Så kontakter vi dig, så snart valget bliver udskrevet.

Kommende aktiviteter
Der arbejdes i øjeblikket på et forårsarrangement i partiforeningen – mere information følger, men glæd jer.

Derudover afholder Aabenraa Partiforening generalforsamling den 9. marts. Indkaldelse og dagsorden følger særskilt.

Styrket samarbejde med fagbevægelsen

I Aabenraa Partiforening har vi den seneste tid arbejdet målrettet på at reetablere og styrke relationen til fagforeningerne, blandt andet 3F. Der har allerede været afholdt møder, og stemningen er både positiv og konstruktiv.

Derfor forventer vi også, at partiforeningens generalforsamling kan afholdes i 3F’s lokaler, som vi har gjort det i mange år tidligere. Det glæder vi os meget over og ser som et vigtigt skridt i retning af et stærkere fællesskab mellem parti og fagbevægelse.

Vi håber at se mange af jer – både i det kommende arbejde og til vores arrangementer.

Bedste socialdemokratiske hilsner

På vegene af Bestyrelsen
Runa Barbara Petersen
Formand i Aabenraa Partiforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune