Nyt fra Kredsbestyrelsen
Af Karsten Meyer Olesen, Kredsformand
Stafet for livet
Vi har 8 tilmeldte til stafetten, og tak for det og støtten til kræftens Bekæmpelse. Vi stiller ikke et telt op, da erfaringerne fra sidste år viste, at vi ikke kan stille et hold, der laver runder i de 24 timer stafetten varer. Men kom op på pladsen og køb en kop kaffe, gå et par runder, og støt på den måde.
Valgplakater og flyers, meld dig hvis du vil hjælpe.
Alle kandidater har nu fået deres valgplakater og flyers og er i gang med at planlægge det videre forløb. Plakaterne må sættes op lørdag de 25. oktober klokken 12.00, og der er brug for alle, der kan og vil hjælpe med opsætningen. Har du lyst og mulighed, så kontakt en kandidat, de vil blive lykkelige for hjælp!
Valgmøder og gadearrangementer sammen med de andre partier.
Som noget nyt vil der i denne valgkamp være 6 vælgermøder og 5 gadearrangementer hvor alle partier der opstiller til kommunevalget er inviterede. Tid og sted kommer senere.
Aabenraa partiforening arrangerede et godt kandidatmøde.
Et fremragende møde, hvor alle kandidater deltog, og der var super gode indlæg om valgkamp.
Tak til Aabenraa partiforening skal lyde fra Kredsbestyrelsen.
Årsmøde.
Vi tager 4 mand afsted. Det bliver helt sikker et årsmøde hvor vi socialdemokrater sætter gang i valgkampen. Ingen tvivl om, at partiet er klar og specielt vores statsminister Mette er helt skarp på, at få alle gode kræfter i spil. Meningsmålingerne ser ikke så lovende ud, men med en fælles indsats, bliver det klart bedre.
Gasa.
TV 2 vil gerne, at der er en konflikt mellem det socialdemokratiske bagland og regeringen. Det er der ikke, men som udgangspunkt, har de fleste af os det sådan, at hvis der er børn, hvis liv vi kunne redde, hvis vi fik dem til Danmark, så ville vi ikke bruge mange sekunder på at svare, vi vil gerne hjælpe. Men, der er mange sider af denne sag. Så når regeringer siger nej, så handler det efter min overbevisning ikke om, at de er kolde, men at der er flere sider af sagen. Det bedste ville være at Israelerne stopper deres krig mod befolkningen i Gasa. Jeg anerkender deres ret til at slå tilbage mod Hamas efter deres overfald på Jødiske borgere, men at gøre det ved blandt andet at udsulte almindelige palæstinensere, det er ikke i orden.
At drømme om en hurtig og varig fred i Palæstina, efter et opgør der har stået på siden 1947, kræver vist en hjerne som Trumps. At der på sigt bliver fred, er en drøm vi alle har.
Karsten Meyer Olesen
Kredsformand A Aabenraa.