Når to stærke stemmer for børn, unge og naturen takker af – og vi andre må spørge os selv: Giver vi i den offentlige sektor egentlig plads til politisk engagement?

Af Theis Kylling Hommeltoft, Byrådsmedlem

To af mine dygtige partikolleger, Cathrina Sørensen og Gaby Scheel, har valgt ikke at genopstille til kommunalvalget i november 2025. Det er et stort tab – ikke bare for Socialdemokratiet, men også for Aabenraa Kommunes børn, unge og vores fælles natur.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Cathrina i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvor hun som næstformand har bidraget med både stærk faglighed og et smittende engagement.

Gaby trådte til som 1. suppleant og overtog senere en plads i Byrådet og i Udvalget for bæredygtig udvikling, hvor hun lagde en særlig indsats i arbejdet med naturbeskyttelse og grønne områder.

Begge har de valgt at stoppe, fordi det er vanskeligt at få politik og karriere til at gå hånd i hånd – især når man er ansat i det offentlige. Og det rejser et spørgsmål, vi som samfund bør tage alvorligt:

Giver vi reelt plads til, at medarbejdere i den offentlige sektor kan engagere sig politisk – uden at det hæmmer deres karriere på lang sigt?

Lad mig være helt tydelig:

Politik skal tage tid. Det skal koste noget at tage ansvar.

Det her handler ikke om at gøre det lettere, bekvemt eller risikofrit at være politiker. Sådan er det ikke – og sådan skal det heller ikke være.

Men vi bliver også nødt til at tale om den dag, hvor man ikke længere bliver valgt. For det sker. Og når det gør, så nytter det ikke, at man civilt står på bar bund karrieremæssigt, fordi man har brugt flere år på at tage ansvar – mens man samtidig er blevet “holdt nede” eller ikke givet mulighed for at udvikle sig i sit arbejde.

Som ansat i en politisk ledet virksomhed oplever jeg selv den balancegang. Det handler ofte om, hvilken kasket man har på. Jeg går med keyhanger på arbejdet som en visuel påmindelse – men burde det være nødvendigt?

Konsekvensen?

At færre stiller op – og at flere med relevante kompetencer vælger politik fra.

Og at politik – især på Christiansborg – i stigende grad bliver noget, man uddanner sig til, i stedet for noget man træder ind i med erfaring fra virkeligheden.

For mig handler det om at sikre et kommunestyre, der afspejler det liv, borgerne lever – ikke et politisk system, hvor anciennitet og personligt stemmetal er vigtigere end faglighed og livserfaring.

Det kræver, at vi både som arbejdspladser og som samfund anerkender politisk engagement – og ikke ser det som noget, der skal hindre den civile karriere.

Til Cathrina og Gaby: Tak. Jeg har værdsat jer som kolleger og håber, vi får lov at arbejde sammen igen.