Frøslevlejren – lokal stolthed og national forpligtelse
Af Signe Bekker Dhiman, formand for kultur- og fritidsudvalget og Theis Kylling Hommeltoft, byrådsmedlem
Det er altid godt at mødes med kolleger fra Folketinget – men det giver noget særligt, når vi kan invitere dem helt hjem til Sønderjylland og vise dem vores fælles kulturarv i øjenhøjde.
For nylig havde jeg fornøjelsen at mødes med min politiske ven Kim Valentin, Venstres kulturordfører, som lagde vejen forbi Frøslevlejren. Kim og jeg lærte hinanden at kende i Europaudvalget, og selvom vi står på hver vores side politisk, er vi enige om én ting: Frøslevlejren er et enestående og historisk vigtigt sted, som fortjener langt større national opmærksomhed og støtte.
Det er et sted, der minder os om vores fælles historie og de værdier, vi skal værne om. Og netop derfor er det bekymrende, at Frøslevlejren i dag kæmper med strukturelle og økonomiske udfordringer. Det må og skal vi tage alvorligt.
Heldigvis er det ikke en kamp, vi står alene med. Kulturudvalgsformand Signe Bekker Dhiman og bestyrelsen bag Frøslevlejren – med blandt andre Susanne Provstgaard (V), Jens Wistoft (V) og Jan Riber Jakobsen (C) som deltog i besøget ved Frøslev – gør en kæmpe indsats hver dag.
Sammen arbejder vi lokalt og nationalt for, at lejren ikke bare bevares, men udvikles som et levende historisk center.
Kim er udpræget motionist og havde medbragt sin cykel. Jeg fik ham fra Gråsten til Kruså med Fjordvejen – en strækning der gjorder stort indtryk på ham. “For her er bare smukt! “ – som han udtrykte det.
Dagen bød for mig på en god snak ved grænseovergangen i Kruså – og en romkugle fra Nyemans bageri. Der skal jo energi til, når man skal overbevise kollegaer fra hele landet om værdien af vores lokale kulturarv – og så var Kims batterier også opladede til rundvisningen i Lejren anført af Signe (Og nej, jeg var ikke på cykel – det overlod jeg til Kim!)
Vi socialdemokrater kæmper videre for, at Frøslevlejren får den anerkendelse og opbakning, den fortjener – både herhjemme og i hele landet.