Arbejdet kalder, også fra provinsen. Så mens I studerer i storbyen, må I være klar på at tage arbejde i hele landet.

Kun hver fjerde starter i dag sin videregående uddannelse uden for en af de fire store universitetsbyer. Så mens vi fortsat kæmper for at fylde studiepladserne i provinsen, står vi overfor et dilemma: Skal vi, som Don Quixote blive ved med at kæmpe mod møllerne og udflytte uddannelser eller skal vi acceptere, at de unge åbenlyst ikke vil det samme som vi gerne vil i provinsen og landspolitisk – have mange forskellige uddannelser geografisk spredt i hele landet.

Som jeg tidligere har skrevet i JydskeVestkysten, “Provinsens tomme studiepladser skal ikke fyldes af provinsens børn.” er det at rejse og opleve nye miljøer afgørende for den enkeltes perspektiv og dannelse. Vore unge søger den verden, de ikke er vokset op i, og storbyernes tiltrækningskraft er stærk. Man kan have en holdning til, om den måske endda er for stærk. Men jeg har også selv rejst ud – og er kommet hjem igen. Så at anfægte provinsens unges udlængsel vil være hult af mig. For jeg kan faktisk godt forstå dem.

Jeg mener, vi bør arbejde på at gøre provinsen mere attraktiv for familier, ikke kun for dem, der er vokset op her, men for alle. Vi skal ændre fokus og udnytte vores styrkepositioner. De positive tendenser på Sygeplejeskolen i Aabenraa hænger unægteligt sammen med Supersygehuset som forudsætning. På samme måde er Danfoss og det alsiske erhvervsliv forudsætning for meget af det positive på SDU Sønderborg.
Politiets Udlændinge- og kontrolafdeling Vest (UKA) gør f.eks., at unge på mere eller mindre frivillige vilkår sendes til Grænsen i kortere og længere perioder, det samme gælder bl.a. igen på Sygehus Sønderjylland, hvor KBU-læger i forbindelse med deres kliniske basisuddannelse sendes til Aabenraa – men bliver de hængende bagefter? Ikke umiddelbart, nej! Er vi mon gode nok til at vise dem, hvad provinsen kan tilbyde, og hvilke muligheder der er?

Her tror jeg vores største fejl er, at vi forventer, at de udstationerede unge forelsker sig i alt det, vi selv elsker og holder af i provinsen. Men de arbejder, lærer og uddanner sig først og fremmest, imens de føler afsavn til det kendte hjemlige, de kom fra, og så er de væk igen, medmindre vi er mere åbne og tilpasser os deres behov, drømme og ønsker. Vi skal hjælpe dem til at forelske sig i alt det provinsen kan – og måske skal vi i provinsen kunne tilbyde lidt mere, end vi kan i dag. Det bør være fokus! Så det hele ikke bare lokalpolitisk bliver til snak om ældreboliger og en Hval.

Vi ser desværre også en stigende tendens til, at de, der så vælger at studere i provinsen, vælger fjernstudier, når de vælger uddannelsespladser i provinsen. Det betyder, at selv om de studerer på en institution i provinsen, bliver de geografisk boende i f.eks. de store byer, hvor de kommer fra. Så selv studiepladsen kan ikke længere trække den unge herud.
Det underminerer de lokale uddannelsesinstitutioners roller som vækstcentre og svækker pulsen og det lokale engagement på uddannelsesstedet, samtidig med at P-områderne omkring studiepladserne vokser. For dem, der så alligevel fysisk studerer i provinsen, bor ofte ikke i cykelafstand til uddannelsesinstitutionen og er ofte i en anden livsfase end de studerende i storbyerne.

Det er tid til at gentænke vores tilgang. Vi skal sikre, at alle unge får de bedste muligheder for uddannelse og udvikling på landsplan, uanset hvor de vælger at studere efter endt ungdomsuddannelse. Og vi skal gøre det med en forståelse for deres behov og præferencer, samtidig med at vi styrker de uddannelsesinstitutioner, der ligger uden for de store byer, hvor det giver mening. Tildelingsmodellen bør finjusteres – for det er dyrere at drive uddannelse i provinsen end i storbyen. Og så skal vi lokalpolitisk have en helt anden empirisk tilgang til vores bosætningsstrategier – for hvad skal der til, for at forelskelsen kan ske herude, hvor nogen påstår at kragerne vender?

For det gode arbejde kalder, også fra provinsen.

Theis Kylling Hommeltoft

Folketingskandidat og Byrådsmedlem for Socialdemokratiet i Aabenraa-Kredsen Nørreskovparken 3C, 6200 Aabenraa