GRÆNSEKONTROL

I min 1.maj-tale fra 2020 skrev jeg følgende – “Vi har endda brilleret med at sætte en kile imellem familier som lever på tværs af landegrænser – grænser som for mange sønderjyder ikke eksistere i hverdagen. Og som Aabenraa-dreng er Flensborg lige så meget min by, som Sønderborg er det – Grænsen er imaginær. Grænsen er symbolsk i min hverdag. selv sproget er flydende hen over grænsen. I Danmark hører jeg tysk, i Schleswig hører jeg dansk.
Grænsen skal åbnes. Vi er ikke dem og os, vi er Sønderjyder… Vi er kulminationen af 100års fremmedgørelse og konflikter.
Og i folketinget kunne Sønderjyden i mig, ikke lade være med, meget mod sædvane, at stille spørgsmål til daværende integrations- og flygtningeminister Mattias Tesfaye under et Europaudvalgsmøde, om EU-kommissionens forslåede ændringer til Grænsekodekset. Jeg er spændt på hvor det ender og jeg håber og tror, at fornuften vil sejre. Så vi kan komme symbolpolitikken ved grænserne, til livs.
Vi skal have kontrol! Men jeg mener at vi skal føre en klog, højteknologisk og effektiv, usynlig kontrol – baseret på grænseoverskridende samarbejde – ved den dansk/tyske-grænse, som ikke er til gene for områdets beboere og grænsependlere.
God dag
KH
Theis

Presset på jobbet

Min kone Line Auning Hommeltoft sætter i dagens JydskeVestkysten ord på sin skuffelse og forundring over tiltag man gør for at reducere fraværet på FAM på Aabenraa Sygehus.
Jeg er utrolig stolt over, at hun står frem. For jeg ved, at hun er mega glad for sin arbejdsplads og sin nærmeste ledelse. Men alle niveauer på sygehuset er så hårdt pressede, at de som det fremgår i dagens regionale leder, presses til tåbelige lappeløsninger.
Læs artiklen om “pressede sygeplejesker kan ikke forvente fri, når deres børn er syge”, dagens leder og mit læserbrev, som blev startskuddet til avisens interesse, herunder:

DET BLIVER EN GOD DAG

Og en dag jeg som folketingskandidat har set frem til længe. Og jeg glæder mig over, at minkkommissionens beretning endelig bliver fremlagt.
Er det sket fejl? Ja. Er nogen af så grov karakter at det kræver vi lige tænker os om? Formentligt.
Men det vigtigste er, at vi lærer af vores fejl – for verden havde ikke set en krise som denne! Og det bliver næppe sidste gang, desværre…
Danmark er om nogen sluppet helskindet gennem corona 🇩🇰
Vi skal derfor fortsat arbejde videre mod et mere retfærdigt Danmark, et grønnere Europa fri af russisk gas og mod en sundere og mere bæredygtig fremtid.
Akut har vi kæmpe udfordringer i vores sundhedsvæsen og skolesystem – problemer jeg mener fylder for lidt i medierne og den politiske bevidsthed. Alle snakker de mink og magtfuldkommenhed 😳
Det bliver dog spændende, at følge dagens udvikling.
God dag til jer alle – og lad så snart det valg komme. 👍🏼
KH
Theis

DEBAT OM FORSVARSFORBEHOLDET

Jeg var til aften inviteret til debat om forsvarsforbeholdet på Idrætshøjskolen Sønderborg. Min gode partikammerat Benny Engelbrecht kunne desværre ikke, så jeg vikarierede for ham, tak for det 👍🏼
Det med at vikariere har jeg jo efterhånden lidt erfaring med ☺️
Fed oplevelse, mega gode spørgsmål og helt generelt en oprigtig interesse fra de unge omkring emnet.
Det skal nok gå, alt sammen ❤️
Tusinde tak for i aften.
KH
Theis

TAK FOR BESØGET

til Hærvejsskolens søde unge mennesker.
Her på en ellers lidt trist “sidste rigtige dag” i Folketinget, var det dejligt med noget god energi hjemmefra. Jeg havde fået fint besøg af de skønneste glade og interesserede unge mennesker.
Så vi kom godt rundt på Christiansborg og fik nogle gode snakke.
Tak til jer ❤️ og nyd jeres dage i København💪🏼
🐥

ALTING HAR EN ENDE…

Den 21. april bliver jeg stemt hjem igen. Som Sønderjyde er det, at blive stemt hjem ikke altid af det onde. ☺️
Så som ved Genforeningen har jeg valgt at fejre at komme hjem – selvom det er træls og det ærger mig.
Jeg har derfor inviteret alle mine nye kolleger på Borgen på solæg, snaps og påskeøl (fra Tyskland 😀) efter påske.
Her skyder jeg et sidste skud for Sønderjylland og Aabenraa inden arbejdet frem mod næste valg sættes i gang.
Tak for jer! Tak for eventyret…
Og som en klog mand sagde det – “I’ll be back”

GENVALG SOM FOLKETINGSKANDIDAT

Jeg har fået blod på tanden! Derfor er det med ekstra stor glæde, jeg her til aften er blevet genvalgt som Aabenraa-kredsens folketingskandidat.
Tak for tilliden ❤️
Det betyder noget.
Jeg brænder for politik, jeg brænder for min landsdel og jeg brænder for min kreds, Aabenraa.
God aften!

KH
Theis Kylling Hommeltoft

Copyright © 2021 Socialdemokratiet Aabenraa Kommune