Udpegningerne i byrådet – et kig ind i maskinrummet
Byrådet har nu været igennem udpegningerne for de kommende fire år. Udpegninger handler om, hvem der repræsenterer kommunen – byrådsmedlemmer og i enkelte tilfælde personer uden for byrådet – i forskellige bestyrelser og udvalg, som ikke er nedsat direkte under byrådet.
Udpegningerne sker i to omgange: én i december (sidst i en valgperiode) og én i januar (først i en valgperiode). Jeg overtog posten som gruppeformand den 1. januar, og dermed var det mit ansvar at stå i spidsen for Socialdemokratiets anden runde, her i starten af den nye valgperiode.
Jeg valgte en inddragende og flad ledelsesform, hvor gruppens ønsker blev prioriteret i fællesskab. Det var vigtigt for mig, at alle i gruppen følte sig hørt og set. Samtidig kæmpede jeg for, at både Aabenraa Omegn og Aabenraa Partiforening kunne få en udpegning til medlemmer, som ikke opnåede valg ved KV25.
Rammen for udpegningerne var præget af konstitueringen – herunder opgøret med den d’Hondtske metode. En metode, der historisk har fordelt pladser efter partistørrelse. I denne periode har både store og små partier samme repræsentation i Økonomiudvalget. Det var vigtigt for de mindre partier – men det har naturligvis konsekvenser for os større partier.
Også udpegningerne blev – trods mine indvendinger – fordelt efter samme flade princip: alle skulle have noget de gerne ville have, uanset størrelse. I praksis betød det, at partier som vores, med seks mandater, måtte afgive indflydelse.
Jeg vidste, at ønskerne i både gruppe og bagland var mange. Flertallet af partier ønskede at tilgodese de mindre partier – og ja, det er der også noget smukt i. Men det stillede vores parti dårligere.
Jeg valgte bevidst at placere min 1. prioritet om Business Aabenraa efter andres andenprioriteter. Ikke fordi ønsket ikke var der – men fordi gruppen kom først. Som gruppeformand er min vigtigste opgave at sikre, at fællesskabet står stærkt, også når det betyder, at jeg selv træder et skridt tilbage. Jeg traf et bevidst valg: gruppen kommer før mig. Som gruppeformand er min opgave at lede og kæmpe for fællesskabet – ikke for mine egne ambitioner.
Som flere måske har læst på socialemedie, opnåede vi ikke drømmeresultatet. Næsten alle i byrådsgruppen fik deres førsteprioritet – med undtagelse af Dorrit og mig. Det har vi talt om, og jeg har kunnet beklage. Med tre mandater færre end sidste periode, en bred konstituering og en flad fordelingsstruktur var det en meget svær opgave.
Ikke alle fik alt, de drømte om. Men jeg gjorde, hvad jeg kunne.
Som gruppeformand er jeg dog godt tilfreds med fordelingen – også selvom man altid kan drømme om mere. Og ja, man må gerne være skuffet i Socialdemokratiet. Vi står klar til at hjælpe hinanden videre – med dialog, kram og godt kollegaskab.
Skrevet af
Theis Kylling Hommeltoft
Gruppeformand
